Mottaker: | FREDERIK HEGEL |
Datering: | 21. juni 1882 |
Sted: | ROMA |
Tekstvarianter | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Faksimile |
Kære herr justitsråd Hegel!
Næst efter hjerteligst at takke for den veksel, De under 21. Marts havde den godhed at sende mig, vil jeg herved i al korthed foreløbig meddele Dem, at jeg igår fuldførte mit nye dramatiske arbejde. Det heder «En folkefiende» og er i fem akter. Jeg er endnu i nogen uvisshed om hvorvidt jeg skal kalde stykket et lystspil eller et skuespil; det har meget af lystspillets karakter ved sig, men også en alvorlig grundtanke.
Manuskriptet udgør 188 sider, men trykt vil bogen
antageligvis blive omkring 12½ ark, hvilket jo er en passelig størrelse.
Faksimile |
Om et par dage begynder jeg på renskriften, som i al fald vil kunne være færdig ved udgangen af Juli måned. Jeg skal sende Dem manuskriptet delvis og efterhånden, som jeg plejer. Men dennegang har vi jo så rundelig tid, at De ikke behøver at lade trykningen påbegynde forinden De er i besiddelse af det hele.
Stykkets titel bedes foreløbig fortiet; men jeg ser gerne at det blir bekendt at jeg har skrevet et nyt lystspil i fem akter.
Jonas Lies nye bog har det glædet mig meget at gøre mig bekendt med; det er et fortræffeligt arbejde. Ligeså Jakobsens
«Mogens» o. s. v. Modtag min bedste tak for dem begge!
I begyndelsen af Juli, eller så snart den juridiske examen
hersteds er tilende, rejser vi på landet, rimeligvis til Gossensass i Tyrol, hvor vi allerede
før har tilbragt et par sommere, og hvor jeg uforstyrret kan fuldføre afskriften af mit nye stykke.
Faksimile |
Sluttelig nødsages jeg til at bede Dem godhedsfuldt sende mig, hvad jeg har af rentepenge indtil første Juli. Med dette beløb i forbindelse med andre
hjælpekilder fra Norge håber jeg at slippe igennem sommeren. Heldigvis er Tyrol et langt billigere levested end Sorrento, hvor vi levede ifjor.
Med de bedste hilsener til Dem selv og til Deres kære familje tegner jeg mig
Deres hjertelig hengivne og forbundne
Henrik Ibsen.